ammevejledning

Ammevejledning tilbydes som forberedelse inden fødsel eller hvis der er udfordringer i forbindelse med jeres ammeforløb. Derudover kan du få vejledning både i forbindelse med andre forløb feks slyngevejledning, eller det kan bookes som særskilt konsultation.

Amning er mere og andet end blot ernæring for barnet – amning er tilknytning, tryghed, kærlighed, vitaminer, smertestillende, hjælp til søvn; og meget mere.

Men amning er ikke nødvendigvis noget som bare lykkes, og der kan komme mange bump på vejen i et ammeforløb.

 

Jeg kan hjælpe med

  • Forberedelse i løbet af graviditeten, så både mor og partner er klædt på til det kommende ammeforløb
  • Bearbejde tidligere ammetraume
  • Støtte til udfordinger nu og her
  • Vejledning vedrørende udmalkning, supplering og MME
  • Overgangskost og babymad
  • Spørgsmål og tvivl – er der mælk nok? Hvordan er sutteteknikken? Kan vi forsøge andre ammestillinger
  • Afklarende samtaler, i forbindelse med ammestop, ammestrejke eller graviditet 
  • Gode råd og vejledning ved tandfrembrud, mavekneb, søvn og barnets trivsel
  • Hjælp i forbindelse med brystbetændelse, sår, smerter eller andre uhensigtsmæssige bump på vejen

Hvad får du ud af ammevejledning?

Måske oplever i, at baby er meget urolig ved brystet, ikke tager nok på eller måske favoriserer det ene bryst – der er som regel en god grund til disse udfordringer.

Måske oplever du hyppigt brystbetændelse, du mangler støtte til amning fra dine omgivelser eller du ønsker at stoppe amningen.

Uanset hvilke udfordringer du, baby og jeres familie står overfor i jeres ammeforløb, så vil jeg gerne hjælpe jer trygt og sikkert videre.

Jeg er efteruddannet i ammevejledning ved Elisa Luna, ammespecialist og IBCLC og Astrid Givard, doula, coach og ammevejleder.
Jeg har et minikursus i Breast Milk Scientific.
Jeg har selv ammet to børn; derved gennemgået diverse udfordringer: ammet en tumling, ammet under gravidtet, tandemammet og alt hvad der ellers hører til to overlappende, men helt forskellige ammeforløb.

Du har mulighed for at få ammevejledning hjemme i dine egne, trygge rammer, og over telefon eller video.. Derudover så tilbyder jeg også ammeforberedelse til dig som er gravid.
Ligesom med alle mine andre forløb, så tager ammevejledningen udgangspunkt i jer; sammen finder vi frem til de mål som du har med jeres amning, vi ser på jeres behov og vi finder frem til de løsninger som fungerer for jer. Det er ikke et mål for mig at alle skal amme så meget som muligt, eller så længe som muligt – det er mit mål, at du oplever tryghed og støtte i lige præcis det amme forløb som du drømmer om.

Book vejledning

Hjemmebesøg 1250kr

Telefon eller zoom
– de første 45 minutter 675 kr
herefter 100 kr pr påbegyndt kvarter.

Ammepakken – 3 konsultationer:
1. Konsultation inden fødsel for afstemning af, hvad amningen betyder for dig, hvad du kan forvente og hvad fødslen betyder for ammeforløbet. Sammen kan vi sætte et eller flere mål for din amning. Vi vil snakke sutteteknik, evt supplering, fuzzy nights, ammestillinger og meget mere.
2. Opfølgende konsultation indenfor de første 5 uger efter fødsel. Her ser vi på, hvordan det går; afstemmer de mål du evt havde sat og sætter måske nye, tackler eventuelle udfordringer og genopfrisker din viden om amningen.
3. Opfølgende telefonisk konsultation omkring 6 måneder feks vedr evt kost og “Hvad så nu?”
Værdi 3175 kr – din pris 2500,-

Alle samtaler er dækket af tavshedspligt.

Min familievejleder