Efterfødselstræning og fitness

Jeg er uddannet Fitnessinstruktør, med primært fokus på funktionel træning og bevægelse, og jeg har ​i snart 10 år arbejdet med sundhed og motion.

Et forløb med personlig træning tager udgangspunkt i
dit behov, din krop og din hverdag.

Vi starter med, sammen at finde ud af hvad du har brug for, lyst til og ressourcerne til at lave i løbet af din uge. Herefter udarbejder vi et program til dig, som du kan følge.

Træning hos mig tager udgangspunkt i den funktionelle disciplin. Det betyder også, at vi ikke kun skal se på hvordan du skal træne – men også hvordan du bruger din krop i det daglige. Der er jo ikke meget ide i at træne 3 timer om ugen,
for så at bevæge dig uhensigtsmæssigt de resterende 165 timer.

Efterfødselstræning

  • med udgangspunkt i dine ressourcer og med respekt for din krop
  • genfind styrken i din krop
  • træning af delte mavemuskler
  • mulighed for øvelser hvor du kan lege med baby mens du træner, og dermed også udfordre barnets motorik og sanser
  • fokus på de dele af din krop, som har været udfordret under graviditeten f.eks. bækkenbund, ryg og mavemuskulatur

Sund og glad mor

Mit mål er at hjælpe dig med at integrere bevægelse og leg i din hverdag som forælder, og i din tid på barsel. Jeg vil hjælpe dig med at se på muligheder for, hvor og hvordan du kan få integreret træningen i hverdagen med den lille.
​Når det gøres til en leg og et fællesskab mellem jer, så styrker det også jeres tilknytning. Derudover betyder det, at barnet bliver motorisk stimuleret, hvilket fremmer den generelle udvikling

Jeg kommer gerne på besøg i din terminsgruppe, en vennegruppe eller bare til en 1:1 session, og giver dig inspiration og helt konkrete øvelser, samt viden om træningsteknik og programsammensætning. 

Bruger du/I slynger og bæreredskaber til jeres børn, så kan jeg sammensætte en session, hvor nogle af øvelserne inkluderer baby i slyngen. Det bliver en helt unik, og sjov oplevelse for dig og den lille.

Er du mere til klassisk træning, måske med fokus på rectus diastase og genoptræning af bækkenbunden? Så kan vi også sammensætte et godt og effektivt træningsprogram til dig, som stadig har fokus på at træningen skal kunne klares med baby påsidelinjen.

Det eneste krav jeg stiller er, at din læge har godkendt, at du må træne efter fødslen

Vær dit barns første dansepartner

​Bæredans er dans med dit barn i bæreredskab. Det kan foregå mens du bærer på front eller ryg; og med nyfødt eller tumling.

Dans er i sig selv en motionsform med enormt mange fordele:

  • du træner bækkenbund, kernemuskler, stabilitet, fleksibilitet, smidighed og udholdenhed
  • du tager efterfødselstræning til et helt nyt, og fantastisk niveau
  • du bliver glad i låget af fællesskabet, musikken og de bløde, swingende bevægelser
  • du får en unik oplevelse sammen med dit barn
  • dit barn får stimuleret sin vestibulær sans, danner oxytocin, oplever nærvær og fællesskab, og får aktiveret sin rytmesans

    Til bæredans får du muligheden for alt dette, sammen med dit barn, og det sammenvær bidrager med fordele til jer begge. Du behøver hverken at være en haj til at danse eller til at bære, for jeg vil være der til at guide jer igennem hele processen. 

Du kan booke bæredans som et  enkeltstående privat arrangement til jeres terminsgruppe, eller vi kan lave et længere forløb som er skræddersyet til jer.

Book en session

Hjemmebesøg 1250kr

Telefon eller zoom
– de første 45 minutter 675 kr
herefter 100 kr pr påbegyndt kvarter.

Holdtræning: fra 150 kr pr person

Min familievejleder